1. Panik-angst
  2. Behandling af panikangst

Behandling af panikangst

Skridt for skridt tilbage til det, angsten har taget.

Panikangst kan ofte blive bedre. I behandling af panikangst arbejdes der sjældent med selve anfaldet, men med forventningen om det: at kroppen lærer, at hjertebanken, svimmelheden og bussen ikke var så farlige, som angsten sagde. Det sker i små skridt og i dit eget tempo.

Arbejdet med panikangst

  • Forventningen

    Hver gang du går ind i noget, du har undgået, og det går anderledes, end angsten forudsagde, får kroppen et nyt svar. Det er det svar, der skal læres.

  • Kroppens signaler

    Nogle øver sig i at fremkalde de fornemmelser, de frygter, fx hjertebanken efter en trappe, så de holder op med at virke som et varsel.

  • Sikkerhedsvanerne

    Vandflasken, telefonen i hånden eller pladsen ved udgangen giver ro. Nogle arbejder med at slippe dem lidt efter lidt.

Pausen før et skridt

Fem minutter med en lang udånding, før du går ind i noget, du har undgået. Sæt et tal på uroen før og efter, og skriv, hvad du gjorde.

5 min.

Hvor stærk er uroen før skridtet?

0 er helt roligt, 10 er den stærkeste uro, du kan forestille dig.

Små skridt i hverdagen

  • Vælg et lille skridt, der føles lidt svært, men ikke umuligt.
  • Skriv før skridtet, hvad du tror vil ske, og bagefter, hvad der faktisk skete.
  • Bliv i situationen, også når uroen topper, i stedet for at gå med det samme.
  • Gentag skridtet flere gange og forskellige steder.

Din dagbog over skridtene

Hver pause bliver skrevet her med uroen før og efter, og hvad du gjorde. Det gemmes kun på din telefon.

    Vil du tale med nogen om panikangsten?

    Flemming er psykoterapeut MPF og tager samtaler gennem angst.dk, også når uroen for det næste anfald begynder at bestemme, hvor du går hen. Du begynder med en afklaring på 15 minutter.

    Book 15 min. afklaring på angst.dk

    Hvordan mærkes panikangst?

    Kilder

    1. Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach · Michelle G. Craske m.fl., Behaviour Research and Therapy 58, 2014, s. 10–23
    2. A modern learning theory perspective on the etiology of panic disorder · Mark E. Bouton, Susan Mineka og David H. Barlow, Psychological Review 108(1), 2001, s. 4–32
    3. Hyperventilation in panic disorder and asthma: empirical evidence and clinical strategies · Alicia E. Meuret og Thomas Ritz, International Journal of Psychophysiology 78(1), 2010, s. 68–79