Panikangst og angsten for angsten

Panikangst er anfald af intens frygt og ubehag, der kommer uventet og uden tydelig forbindelse til en bestemt situation. Typiske tegn er hjertebanken, sved, rysten, åndenød, svimmelhed og en følelse af at miste kontrollen.

Det, der gør det til panikangst, er ofte uroen mellem anfaldene: frygten for, at det sker igen, og alt det, man begynder at undgå for at være på den sikre side.

Angsten for angsten er uroen for selve angsten. Du bliver bange for at blive bange, og du holder øje med kroppen for at opdage et anfald i tide.

Jo mere angsten for angsten bestemmer, hvor du går hen, jo mere kan den tage af dit liv.

Et panikanfald er selve anfaldet, og det varer som regel nogle få minutter. Panikangst er, når anfaldene kommer igen, og uroen for dem begynder at præge hverdagen.

Når du bliver bange, trækker du ofte vejret hurtigere og dybere og puster mere kuldioxid ud, end kroppen når at danne. Det kan give svimmelhed og en snurren i fingrene.

Følelsen af ikke at få luft kommer altså ikke af, at du mangler ilt. En lang, rolig udånding holder lidt mere kuldioxid tilbage og giver kroppen tid til at finde sin egen rytme igen.

Agorafobi er, når angsten for at få symptomer får dig til at undgå steder og situationer, så hverdagen bliver kraftigt indskrænket. Den hænger ofte sammen med panikangst.

Panikangst kan ofte blive bedre. Nogle bliver helt fri for symptomer, mens andre oplever, at angsten vender tilbage i perioder med stress eller belastning.

Det, der flytter mest, er ofte at vende tilbage til det, du er begyndt at undgå, i små skridt og i dit eget tempo.